Biografier

Alle mennesker har en historie at fortælle og på sin vis er alles liv interessant. Men der findes dé mennesker, der har gjort noget i livet, der har været ekstraordinært, og deres historie bliver på mange måder meget mere farverig. Det kan både være ekstraordinært i dén forstand, at man har gjort noget mod andre, der er utilgiveligt og uacceptabelt i vores civiliseret samfund og det kan også være, at det ekstraordinære består i at man har formået at rejst sig fra støvet og stå lysende som et værdigt fyrtårn for andre. Begge dele kan drage os. Begge dele kan vi lære af.

En biografi bliver lavet i samarbejdet mellem hovedpersonen og f.eks. en forfatter eller journalist. Det kan også være at hovedpersonen er død inden biografien blev til og så må forfatteren grave i dét materiale, der ligger og tale med folk, der har været tæt på. En selvbiografi er, hvis hovedpersonen selv skriver sin livshistorie.

Fælles for begge gælder, at man skal kunne få en klar fornemmelse af bogens hovedperson for at man bliver rørt som læser. Det kan være skræmmende at komme tæt på et menneske, der har bragt smerte til mange, ligesom det kan være enormt opløftende at få indblik i tankerne og handlingerne bag et menneske, der har skabt noget godt for andre. Men fælles er, at man bliver rørt som læser og at det er de stærke følelser, der røres. Om det så er foragt, had, håb eller lykke så kan vi mennesker godt lide at blive rørt og vi rykker os af det.

Vi læsere er forskellige og hvilken biografi vi ønsker at hive ned af hylden, vil derfor ikke være den samme. Nogle har en forkærlighed for alle livsskildringer, uanset hvem det måtte være og andre går målrettet efter de positive for at mærke den positive energi. Vi lærer af andres skæbne og deres vej gennem livet. Vi oplever hele tiden selv både modgang og medgang og vi kender følelsen af at stå ved en skillevej og ikke ane, hvilken retning, der er bedst. Vi læser os frem til at også andre har stået her, har truffet forkerte valg, en med viljestyrke og måske lidt held har de klaret det alligevel. Det kan indgyde håb og vilje hos læseren og for langt de fleste der laves bøger om, er det jo netop dét, man ønsker. At være en rollemodel og stå som et fyrtårn, der kan vise vej for andre. Så for inspirationens og lærdommens skyld, kan det være en god ide at lukke op til en andens livshistorie.

Biografier og livsfortællinger

Hele vejen gennem livet spejler vi mennesker os i hinanden. Babyer kigger på deres forældre, lytter til deres lyde og efterligner. Når unge i deres teenageår betræder livets landevej og er usikre på, hvilken vej de skal vælge eller hvordan de skal gå, så kan gode rollemodeller agere fyrtårn og give retning og mening. Selv som voksen spejler vi os i hinanden. Imponeres over andres måde at håndtere forskellige situationer på eller inspireres til at prøve noget nyt, fordi vi ser andre omkring os, der har turde at vove sig ud i ukendt land. Vi finder stor inspiration i andre og vi udvikler os som individer og som flok, fordi vi er så gode til at spejle os i hinanden og lære af andres erfaringer.